Corona


Danmark rykker sammen – hver for sig 

Den nuværende situation i Danmark er uvant for os, og vi kan ikke gøre, som vi plejer. Nedenstående er aktiviteter og tilbud, du kan række ud til, hvis du har brug for hjælp, savner en at tale med, vil lave noget sammen med andre men hver for sig, eller hvis du vil tilbyde din hjælp til andre. Derudover kan foreninger finde information og gode råd til, hvordan I kan forholde jer under corona.

Der er mange gode initiativer i gang i Danmark og frivillige gør et kæmpe stykke arbejde. Listen er derfor kun et udpluk.
Har du noget, som skal tilføjes på listen, må du meget gerne kontakte os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du er også meget velkommen til at sende os en mail, hvis du har brug for en at tale med. Vi ringer dig op hurtigst muligt.

Generel information om coronavirus

Lokalt i Albertslund

  • Udsatterådet deler Gladpakker ud. En Gladpakke består af madvarer, indsamlet af Stop Spild Lokalt Albertslund. Gladpakker uddeles eller leveres til mennesker i kommunen, som af forskellige årsager ikke selv kan hente mad ved Stop Spilds normale uddelinger. Under Coronakrisen har Stop Spild stort set lukket ned for uddeling af mad, men fortsætter med Gladpakker, da modtagerne hører til dem, der er særligt sårbare i forhold til Corona.
  • Præsterne i Opstandelseskirken står til rådighed for samtaler og kirkens øvrige aktiviteter kan findes på Opstandelseskirkens Facebookside
  • Hos Ældre Sagen Albertslund kan du få et TryghedsopkaldTryghedsopkald er et tilbud til dig, som mangler en, der ringer hver dag kl.10-11 for at sige godmorgen og spørge, hvordan du har det. Vil du gerne have et opkald hver morgen, eller vil du være opringer, så kontakt Verner Jensen tlf. 30 23 72 24.
  • En Anden Snak tilbyder gratis telefonsamtaler med en psykolog.
  • Natteravnene har indstillet deres vandringer på gaden i øjeblikket, men de engagerede frivillige har i stedet taget initiativ til Fællesskabslinjen, hvor du kan blive ringet op af en natteravn og få en uforpligtende snak om løst og fast. 
  • Albertslund Musikskole har taget initiativ til Fælles Morgensang - Hver for sig.

Online aktiviteter

Praktisk hjælp og støtte

  • Hos Røde Kors’ Corona Hjælpenetværk kan du få hjælp til indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål, hvis du er ældre og føler dig i risiko for at blive smittet, er særlig udsat pga. sygdom eller er i hjemmekarantæne.

Rådgivning – særligt i forhold til Corona

Psykologisk rådgivning og samtaler

  • Gratis psykologisk rådgivning til Corona-ramte danskere hos We.Care.
  • Det Nationale Sorgcenter har oprettet en Coronahotline for bekymrede børn og unge, forældre der har brug for råd og vejledning til, hvordan man taler med sine børn om corona samt familier, der er ramt af corona.
  • Startlinjen tilbyder rådgivning til dig, der befinder dig i en sårbar eller kritisk livssituation – eksempelvis på grund af psykisk sårbarhed, ensomhed, svigt, samlivsophør, afskedigelse, tab eller en vanskelig pårørenderolle.
  • Hos Ældre Sagen kan du få en telefonven gennem Ældretelefonen og få en at tale med.
  • Mødrehjælpen har oprettet en akutlinje, som rådgiver gravide og forældre med behov for hurtig hjælp i denne særlige tid.
  • Få et digitalt besøg hos SnakSammen.
  • Dansk Psykoterapeutforening har oprettet en gratis hotline, hvor Medlemmer i Dansk Psykoterapeutforening i uge 14-17 tilbyder telefonsamtaler til alle, der har brug for det.
  • AskovFonden har etableret en nødtelefon.

Særligt for børn og unge

Patientforeningernes rådgivning

Øvrig rådgivning

  • Har du mistet? Hos Sorglinjen kan du tale med frivillige, som selv har mistet en nærtstående. De vil lytte og dele deres erfaringer med dig.
  • Få hjælp hos SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og tal med en rådgiver fra Den Landsdækkende Telefonrådgivning. Rådgiverne hos SIND er erfarne psykologer, socialrådgivere og andre, som har faglig eller personlig viden om, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom tæt inde på livet – enten som menneske ramt af en sindslidelse eller pårørende.
  • Psykiatrifonden tilbyder rådgivning til mennesker med psykiske sygdomme og problemer, personer i krise, deres pårørende og fagfolk.
  • Hvis du lider af angst eller er pårørende til en med angst, kan du få en personlig samtale hos Angstforeningen.
  • Hos DepressionsLinien kan du tale med frivillige, der har stor forståelse for, hvad det vil sige at have depression, bipolar lidelse eller at være pårørende.
  • LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade tilbyder rådgivning om spiseforstyrrelse og selvskade.
  • Har du selvmordstanker? Livsliniens rådgivere er der for at hjælpe dig til at sætte ord på det, der er svært og for at hjælpe dig til at se andre muligheder end selvmord.
  • NEFOS - netværket for selvmordsramte - tilbyder telefonisk rådgivende og støttende samtaler til mennesker, der er ramt af andres selvmordshandlinger. NEFOS har i forbindelse med coronasituationen åbent alle ugens dage klokken 9-18 på tlf. 51 90 95 84 eller 63 12 12 26.  
  • Lev Uden Vold driver den nationale hotline til personer, der er udsat for eller udøver vold i en nær relation, pårørende og fagfolk. Rådgiverne står klar til at lytte, rådgive og hjælpe døgnet rundt.
  • Hos Danner kan du få hjælp og rådgivning om problemstillinger i forbindelse med fysisk, psykisk, seksualiseret, økonomisk eller andre former for vold i nære relationer.

 Vil du hjælpe?

Særligt for foreninger

  • Center for Frivilligt Socialt Arbejde har samlet gode råd om foreningsdrift og generalforsamlinger under coronavirus.
  • DGI besvarer spørgsmål om håndtering af generalforsamlinger i foreninger under coronavirus. 
  • DUF har samlet deres anbefalinger til generalforsamlinger, regnskaber og aktiviteter.
  • Center for Frivilligt Socialt Arbejde vejleder i, hvordan I passer på foreningens økonomi under coronavirus.
  • Altinget tilbyder information og guides til civilsamfundet under coronakrisen.
  • Center for Frivilligt Socialt Arbejde giver 5 gode råd til dig, der administrerer en lokal hjælpegruppe på Facebook.
  • DUF giver idéer til, hvordan i hygger digitalt og skaber socialt fællesskab.
  • Ingerfair tilbyder gratis online undervisning om frivillighed.
  • Center for Frivilligt Socialt Arbejde har en faglig videnspakke til foreninger og frivillige med en række webinarer, der giver dig værdifuld viden og værktøjer til at navigere gennem coronakrisen.

Frivilligcenter Albertslund | Bygangen 25, 1. sal | 2620 Albertslund | Tlf.: 27 78 97 93 | Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.